"Jeg har fået så meget mere end det logo eller den hjemmeside, jeg investerede i ..."

Jeg bliver så glad, når mine kunder reagerer sådan.  De opdager, at de faktisk har fået en visuel identitet, en professionel styrke og en klarhed omkring deres passion og virksomhed.

Og det sender dem langt hurtigere afsted mod målet:

Få fat i alle de folk som allerede synes, at det du tilbyder - er det de vil ha'!

Dejligt at se dig - jeg hedder Louise


"Jeg vil være Søren Fauli, når jeg bliver voksen" sagde jeg som teenager. Så da jeg skulle starte på en uddannelse, stod den ikke helt i bogen "Hvad kan jeg blive".

Jeg ringede derfor på, ved byens reklamebureau og spurgte hvad den stilling hedder, hvor man med hans tankegang, laver f.eks. vaskepulverreklamer.

De mente, det måtte være en grafiker, så det skyndte jeg mig hjem og undersøge.
Man skulle tegne, style bogstaver og få andres tekster til at se pivgodt ud med farver og illustrationer.

Jeg var helt solgt - og ca. 4 år efter, var jeg også helt udlært.

Kommer til at tænke på at min folkeskolelærer ofte kun gav mig 7 i "orden" (på den gamle skala) - altså det der hvor man skulle sætte sine tekster pænt op i dansk :)

Hun kiggede også tit bekymret på mig og sagde, at det ville klæ' mig hvis jeg fokuserede lidt mere på sagprosa, end at sidde der og tegne bogstaver i min kalender, det halve af tiden ...

Hmm ... - jeg følger mig nu rimelig velklædt i dag, trods det :)

                                                                     

Jeg kan tegne - sådan rigtigt :)
Jeg har faktisk været billedskolelærer, og har f.eks. forstand på at tegne karikaturtegninger.
Jeg er til gengæld utrolig dårlig til at forstå hvordan man tegner de bedste forsikringer.

-

Derfor har jeg giftet mig med min egen regnskabsmand. I vores tilfælde giver 1+1 yderligere en kat, en hund, og tre børn.
Vi bor på Tåsinge ved Sydfyn. Men det kan man nærmest ikke høre når jeg taler.

Familielivet er skønt og levende - og der er ofte ekstra god arbejdsro for mig, når huset sover.

Derfor er jeg især begejstret over, at de grafiske evner jeg har (og lærer fra mig) gør, at jeg altid kan få lavet det materiale til min virksomhed, færdigt - når jeg har tid - og når jeg skal bruge det.

Jeg er uafhængig af hjælp fra andre, fordi jeg kan selv.

Og det er min mission at gøre dig i stand til det samme  🦋

-

For bare 2 år siden sværgede jeg til at InDesign og Photoshop (og resten af Adobe-pakken) var det eneste rigtige, når man skal designe noget professionelt, som andre kan holde ud at kigge på.
I dag bruger jeg Canva meget - og jeg elsker det.
Det program er en gave til alle som vil vise hvor professionelle de er - uden at skulle bruge formuer af penge og tid på at lære dyre programmer at kende.

InDesign har jeg nu stadig fingrene i hver gang jeg laver tryksager. Man har vel et svendebrev af en årsag ...

-

Jeg elsker at snakke - også med folk jeg aldrig har talt med før. Jeg er sikker på at netop din historie kan give mig et nyt perspektiv på et eller andet, jeg nok glemte at høre efter i samfundsfagtimen.

Og er du selvstændig eller iværksætter begynder min hjerne omgående at lave popcorn ...
Jeg har en evne/plage med, hurtigt at kunne se nye måder at udvikle dine forretningsmuligheder på - og lynhurtigt visualisere det.

 

Det er nok den del af mit job, jeg elsker mest.


Tak fordi du læste med - jeg er imponeret ;)


Det kan du også opnå ...

Louise Helmann
Thora Bjørn - online træningsinstruktør for gravide og nybagte mødre, Superfit Mor

“Louise, jeg er VILD med det!! Tak!!⠀
Hold da op, jeg er blevet helt lettet over at se dine fine forslag. ⠀
Jeg var ellers ret bekymret for om jeg overhovedet kunne få min logofarve, og alle mine farvestrålende billeder, til at kunne bruges sammen med nogle faste brandfarver og lækre skrifttyper.⠀
Jeg har prøvet en masse af selv, men jeg kunne bare ikke knække koden.⠀”

online træningsinstruktør for gravide og nybagte mødre, Superfit Mor

Louise Helmann
Merete Stenner - ekspert i online formidling og Simplero, stenner.dk

“Jeg er så glad for mit nye professionelle udtryk, og jeg kan nemt bruge min visuelle identitet på sociale medier, nyhedsbreve og webinarer.
Det går meget hurtigere at lave det hele, for jeg skal ikke prøve at finde på noget der skal se godt ud.
Det virker bare - også på salget ...”

ekspert i online formidling og Simplero, stenner.dk

Louise Helmann
Anne Groth Katballe Lassen - holistisk sundhedsvejleder ved Glimt by A

“Eij, men jeg ELSKER (!) jo Canva-skabelonerne Louise, de er SÅ fine og så fantastisk nemme at arbejde med.
Jeg bliver virkelig inspireret af dem, og det at have nogle rammer at arbejde indenfor, altså med farver og former osv, gør det 1000 x nemmere.
Før sad jeg og prøvede alle mulige farver og fonte af, og det gav et meget rodet indtryk over mit feed - nu har jeg nogle skabeloner at holde mig indenfor, men stadig med masser af muligheder for at være kreativ og lege rundt - nu bliver det bare ikke længere rodet eller kaotisk at se på.”

holistisk sundhedsvejleder ved Glimt by A

 

Mine erfaringer kommer dig til gode ...


JEG KENDER DIN KAMP - ER SELV SOLOSELVSTÆNDIG

Jeg vil give dig overblikket og vise dig den rigtige og nemmeste måde, du får et fantastisk brand på.

Det gælder om at se TROVÆRDIG, TILTRÆKKENDE, PROFESSIONEL og PERSONLIG ud.

Folk skal opdage, at netop du er løsningen på deres problem.

 

SPAR MANGE TIMER - OG FLERE TUSINDE KRONER

De grafiske skills jeg kan lære dig, kommer altså fra en som er GRAFIKER, SELVSTÆNDIG og har virkelig meget ERFARING i at designe mange andre selvstændiges logo, visuelle identitet, hjemmeside og tryksager.

Alt det arbejde du laver fremover vil gå meget hurtigere, se meget mere professionelt ud - og du sparer tusindvis af kroner i forhold til at få en som mig til at designe alt det du snart selv kan, på faktura.

 

GØR DIG SELV UAFHÆNGIG - OG MEGA FLEKSIBEL

Jeg ved at du har stor gavn af, ikke at være afhængig af andre, hver gang du skal lave materiale til f.eks. dine sociale medier, hjemmeside, nyhedsbrev ...

Nogle gange har du ikke tid (eller råd) til at vente på, at andre kan lave tingene for dig.

Andre gange får du en idé og skal bruge dit materiale - nu.

Og det er tit hurtigst al lave det selv, i stedet for at fortælle andre om den idé du har i hovedet.

Jeg har selv tre mindre børn, hus, mand, hund m.m. og jeg er virkelig afhængig af at kunne selv - når jeg har tid. Og det kan godt være på tidspunkter hvor resten af verden er gået i seng.

 

JEG KAN VISE HELE VERDEN HVAD DU KAN - PÅ 3 SEK.

Mit mål er at lære dig hvordan du selv kan designe dit grafiske materiale til alt det du skal bruge i din virksomhed - både til sociale medier, hjemmeside, nyhedsbreve m.m.

Du fortjener at få et fantastisk brand, og se lige så professionel ud, som du er.  Så vil kunder vælge dig, fremfor konkurrenten.

 

JEG ER UDLÆRT GRAFIKER

Du kan stole på at det jeg lærer fra mig og selv producerer, er teknisk rigtigt og i bedst mulige kvalitet.


MÅ JEG LÆRE DIG DET JEG KAN?

Jeg har startet en Facebook-gruppe hvor du kan lære at lave grafisk design til din Instagram.

Den fik på under 4 mdr. over 800 medlemmer, og jeg elsker at lære fra mig derinde.

Det er faktisk en af grundende til, at jeg vil begynde at f.eks. give dig muligheden for selv at lære at lave alt det lækre grafiske materiale, der gør hele forskellen i vores business.

Vi har et meget stort behov for at se troværdige og professionelle ud - så folk tør at handle med os. Det hjælper ikke meget at vi ER dygtige, hvis ingen tror på det.

Jeg kan designe hele din identitet for dig og lave alt dit grafiske materiale så du fremstår som den bedste i din branche - men jeg vil lige så gerne lære dig at kunne det meste selv - til en pris der gør dig utrolig glad og lettet.

Få masser af inspiration på min Instagram

Har du brug for hjælp, så skriv til mig

Tak for din besked - ha' det lige så godt, som du ser ud :)